Efterbehandling af grundmalet træ

Få optimal holdbarhed med efterbehandling. Når du efterbehandler dine PLUS produkter, beskytter du naturmaterialet mod vejr og vind.

Information om

Efterbehandling og vedligehold af grundmalede produkter

Alle malede produkter fra PLUS er kun grundmalet med et vandigt træbeskyttelsesmiddel i tidens farver, og vi anbefaler altid at produkterne efterbehandles umiddelbart efter levering*.

Grundbehandlingen indeholder aktivstoffer, der hæmmer skimmelangreb. Så er dit produkt ”godt klædt på” til at modstå det skiftende klima. Malede overflader bør efterses, rengøres og efterbehandles jævnligt, derved fjernes sporer og næringsstoffer fra overfladen. Det forlænger levetiden og hæmmer vækst af skimmel og alger. Produkternes placering samt påvirkning af vind og vejr har stor indflydelse på overfladens holdbarhed. Generelt vil samlinger, endetræ og vandrette flader være mest udsatte, og mindre revner samt afskalninger kan forekomme.

Bemærk: Ved slutbehandling af teak- og gråbrunfarvede hegnselementer vil farven fremstå mørkere end grundbehandlingen. Foretag eventuelt et prøvestrøg på en ikke synlig del af hegnet. For at bevare det transparente udseende kan farven fortyndes med op til 30% vand. Nuanceforskelle mellem stolper og hegn i farverne hvid, teak og gråbrun kan forekomme.

*PLUS anbefaler at du først efterbehandler træværk når fugtigheden er under

15%

Hvad er vigtig viden om

grundmalede produkter?

Grundmaling

Flere af produkterne leveres grundmalet med et vandigt træbeskyttelsesmiddel i tidens farver. Grundbehandlingen indeholder aktivstoffer, der hæmmer skimmelangreb. Vi anbefaler at produktet efterbehandles inden opsætningen eller straks efter montagen.

Jævnlig rengøring

Malede overflader bør efterses og rengøres jævnligt. Derved fjernes sporer og næringsstoffer fra overfladen. Det forlænger levetiden og hæmmer vækst af skimmel og alger.

Påvirkning

Produkternes placering samt påvirkning af vind og vejr har stor indflydelse på overfladens holdbarhed. Generelt vil samlinger, endetræ og vandrette flader være mest udsatte, og mindre revner samt afskalninger kan forekomme. Nuanceforskelle mellem stolper og hegn i hvid kan forekomme.

Harpiks

Hvis der trænger harpiks ud gennem overfladebehandlingen, bør man lade den sidde til den er tør, hvorefter den kan skrabes af. Der kan ikke reklameres over knastudtræk, som er en del af træs naturlige reaktioner.

Nyt træværk

Støv og snavs fjernes omhyggeligt inden efterhandling. PLUS anbefaler at bruge PLUS Colour til efterbehandling og vedligehold.

Efterbehandling

PLUS anbefaler at du først efterbehandler træværk når fugtigheden er under 15%. Brug en fugtmåler som kan købers i de fleste velassorterede byggemarkeder i Danmark.

Nedslidt træværk

Er træet nedslidt eller er malingen begyndt at skalle af, sliber du ned til friskt træ. Bart tørt træ grundes med trægrunder, der beskytter træet i dybden mod råd og svamp. Efter forbehandling er træværket klar til overfladebehandlingen.

PLUS Colour

For at få det bedst mulige resultat anbefaler vi, at du anvender PLUS Colour eller et tilsvarende produkt, der minder mest muligt om den grundbehandlede farve. Behandlingen skal foretages på tør overflade med en ekstra omgang farve eller anden passende slutbehandling.

God fornøjelse

Vi ønsker dig tillykke og god fornøjelse med dit træværk. Med den rette kærlighed holder dit træværk mange år frem i tiden.

Scroll to Top